I Change Management har vi fokus på vækst og udvikling i SMV-segmentet. Jeg hjælper med at finde frem til, hvor din virksomhed kan vækste, og hvilke kompetencer du har brug for at knytte til dig, for at lykkes med dine mål og visioner. Har du brug for at få taget temperaturen på din bestyrelse og deres evne til at skabe værdi hos dig, hjælper jeg også gerne med det. Vi arbejder med rådgivningsopgaver for ejerledere, bestyrelsesformænd og ansatte direktører, bestyrelses- og ledelsesevalueringer og afholder bestyrelseskurser for ejerledere og ansatte direktører.
Change Management er drevet af mig, Lone Sejersen. Jeg har en baggrund med mere end 20 års topledererfaring indenfor det private og det offentlige, og har de seneste mange år arbejdet som bestyrelsesmedlem og –formand indenfor SMV-segmentet. Jeg har haft kontakt med og set utallige eksempler på, hvordan virksomheders succes er skabt af det rigtige team, af engagerede folk der insisterer på at levere en aktiv og engageret indsats for de virksomheder de er tilknyttet. Kun den ypperste indsats for den virksomhed du har brugt mange kræfter på at bygge op er godt nok, og derfor er mit kodeord også – stil krav til de personer du vælger at knytte til dig, din virksomhed er for vigtig til en halvhjertet indsats.
Om mit bestyrelsesarbejde:
Fremdrift er kodeordet. Jeg har en engageret, helheds- og resultatorienteret tilgang til min opgaveløsning, det være i mit bestyrelsesarbejde, min rådgivning eller min undervisning.
Kombinationen af stor erfaring med bestyrelsesarbejde i ejer- og partnerledede virksomheder og en erhvervsbaggrund som CEO, giver mig det bedste grundlag for konstruktiv sparring i forhold til daglig ledelse – både i forhold til strategiske og driftsmæssige opgaver. Jeg lægger i mit arbejde vægt på at støtte den daglige ledelse og sikre, at bestyrelsen har fokus på at optimere virksomhedens vækst og udvikling – på kort og på lang sigt.
Jeg har konkret bestyrelses- og ledererfaring med:
- Bestyrelsesarbejde i ejer- og partnerledede virksomheder i SMV-segmentet, børsnoterede og ikke-børsnoterede
- Vækst i produktions-, rådgivnings-, IT- og servicevirksomheder – Danmark og internationalt
- Strategi og forretningsudvikling – udarbejdelse, implementering og justering
- Sparring med ledelsen om driftsmæssige problemstillinger og løsning af samme
- Omkostningsstyring
- Salg og markedsføring
- Effektivisering og organisering med fokus på overblik, gennemskuelighed, optimering og risikoafdækning
- Ejer- og generationsskifteprocesser
- Organisations- og lederudvikling
- Etablering af administrative og økonomiske styringsværktøjer i vækstvirksomheder
- Finansiering og kapitalrejsning
Download mit CV fra linket her Lone Sejersen CV, 2016
Lone Sejersen, januar 2017.